Vi modtager ikke ordrer pt.
Vi modtager ikke ordrer pt.
  • Traeger LER fejl på grill
  • Traeger LER fejl på grill
Udgivet d. 03-06-2019 17:31

Traeger LEr fejlkode – Hvad betyder det og løsning

Traeger fejlkode LEr er en fejlkode der kommer når grillen ikke har nået 52°C indefor 10 minutter


“LEr” er en fejlkode, der vises på din Traeger grills display, når grillen har kørt i 10 minutter uden at nå 52 grader. Når grillen har registreret at den ikke bliver varm stopper den automatisk som en sikkerheds funktion. Fejlen vil sandsynligvis opstå, hvis du har ladet din grill være åben i for lang tid, eller er løbet tør for træpiller. Fejlen kan også komme når du tilbereder på “smoke” funktionen i grillen.

Hvad kan man gøre ved LEr fejlen?


Hvis du har fået fejlen på din grill er det vigtigt at du først ser efter at skålen i grillen, hvor pillerne normalt brænder, ikke er overfyldt med træpiller. Hvis fremføringssneglen har kørt i 10 minutter uden at træpillerne er brændt vil skålen være godt fyldt med træpiller. Start med at tøm dem ud, så undgår du en overtænding af træpiller når grillen startes op igen.
Sørg for at din Traeger træpillegrill er gjort ren. Er grillen helt smovset til af aske og fedt, særligt føleren der sidder til venstre inde i grillen på pro modellerne (til højre på de nye pro 575 og 780), så kan den have svært ved at registere den rigtige temperatur. Så frem med din Traeger Cleaner og gør grillen ren.

Hvis det er meget koldt udenfor eller det blæser hvor din grill står, kan det simpelthen være fordi den kæmper med at få grillen op i temperatur. Løsningen er så at starte din grill op på “high” og når grillen er godt oppe i temperatur, så kan du skrue ned på den lavere temperatur som du vil tilberede på. Og så stil grillen lidt i læ, selvfølgelig.

Sørg for at du ikke har din grill åben i for lang tid. Det kan være fristende at have grillen til at stå åben mens den starter op, så man kan komme sit kød på grillen. Men har du nu åbent i 5-6 minutter for at komme kød på, så har grillen kun 4-5 minutter til at nå 52 grader. Blæser det så samtidigt en smule, eller det er hunde-koldt, så er det hårde odds mod grillen, desværre!

Har du stadig problemer med din LEr fejl, så er du velkommen til at skrive til os!