Sæk med 50 liter bøge røgsmuld svarende til 15 kg. Bøgesmulden er til koldrøgning og går ofte under handelsnavnet DT64/S24 og B2/5. Den her type smuld bliver brugt af rigtig mange professionelle samt hobby røgere til at lave delikat koldrøget fisk, kød og meget andet.
Røgsmulden er til koldrøgning som foregår ved under 25 grader og oftest i mange timer. En af de ting mange ofte koldrøger er bacon eller røget mørbrad eller fisk. Med 50 liter fint røgesmuld har du røgmel nok til mange timers røgning uanset om du stabler dit røgsmuld op eller bruger en af de smarte røglabyrinter. Det er derfor den absolut mest økonomiske måde at røge på ved at købe sit røgesmuld i en sæk.
Røgesmulden bliver leveret i en klar plastiksæk, så det nemt kan opbevares fri for fugt.
Skal vi sende en mail, når den er på lager igen?
Når du skal røge dine egne fødevarer er det vigtigt at der bliver brugt et kvalitetsprodukt. Derfor er vores røgesmuld produceret af 100% rent bøgetræ, uden limrester, kemikalier, bark eller lignende. Det er altså den helt rene træ du får. Inden bøgetræet bliver lavet til fint smuld gennemgår det en tørreproces og varmebehandling, så vandindholdet reduceres til ca. 8-10%. Det sikrer dig at røgesmuldet kan røge problemfrit, og at der ikke opstår svamp og mug i røgesmulden på grund af fugt.
Røgesmulden bliver produceret på moderne maskiner som giver et ensartet produkt med lavt støvindhold, så du kan huste de gode røgvarer fra din røgeovn hver gang du har haft gang i røgningen.
Når man skal koldrøge er det første spørgsmål man kan stille sig selv, hvad man kan koldrøge. Svaret er i virkeligheden meget simpelt. Så godt som alt. Koldrøgning er oprindeligt blevet brugt for at konservere fødevarer, og ofte blev alle typer fødevarer hængt til tørre over bålet for at æge holdbarheden. I dag er det primært for smagens skyld vi bruger røg, og koldrøgning er rigtig lækkert til mange typer fisk som f.eks. laks, ørred, hellefisk, eller til forskellige typer kød.
Mange der går i gang med koldrøgning starter med at lave hjemmelavet bacon og mørbrad. Bacon og mørbrad kan nemlig følges ad i saltning, tørring, røgning og modningsprocessen. Det er derfor praktisk at lave det sammen, og når man først har provet at koldrøge sin egen bacon er man solgt. Det er som slik!
Selvom vi kalder den her variant at røgsmuld for "røgsmuld til koldrøgning", så kan den bruges i mange typer røgeovne og til forskellige temperaturer. Men når vi har kaldt den som vi har, så er det fordi at det er den her varialt der oftest bliver brugt til koldrøgning. Smulden er tilpas fin til at den, når den er blevet antændt, begynder at ulme og danne røg. Røgen får ikke temperaturen i røgeovnen til at stige med andet end få °C, så røgningen kan foregå under de ca. 25°C som koldrøgning skal være under.
Skal du varmrøge er den her røgsmuld ikke nødvendigvis udelukket. Nogle typer røgeovne er lavet med elektrisk varmelegeme som genererer varmen til ovnen. Så kan den her smuld højest sansynligt godt bruges til din ovn. Så skal det blot tændes som ved koldrøgning, og så styres temperaturen med det elektriske varmelegeme.
Andre ovne har elektrisk varmelegeme med en tilhørende skål til røgsmuld. De fungerer på den måde at der fyldes røgesmuld i skålen og varmen fra det elektriske varmelegeme får smulden til at danne røg. Har du sådan en model røgeovn, så vil det her røgsmuld nok også virke.
Når først man er blevet grebet af røgningen kunst, så kan der hurtigt gå mange timer med gang i røgeovnen. Derfor er vores røgesmuld pakket i sække á 15 kg., hvilket svarer til 50 liter bøge røgsmuld. Det giver dig rigtig mange timers røg, og det er den mest økonomiske måde at røge sin egen mad på. Røgsmuld kan også købes i meget små portioner i byggemarkeder og fiskeributikker til mange 100 kroner pr. kg. Det skal du ikke lade dig snyde af. Det er fuldstændig samme røgsmuld og resultat du får som i de store sække, bare MEGET billigere.
50 liter røgesmuld kan røge i 600 timer ved et forbrug på 1 liter røgesmuld pr. 12 timer. Bruger du røglabyrinter, så er det endnu mere økonomisk. Flere af de røggeneratorer vi har bruger omkring 250 gram på 12 timer.